Gennem årene som jordemoder har jeg deltaget i en lang række kurser. Selvfølgelig en masse fag-specifikke med vidt forskellig indhold. Gode lærerige kurser - gode dage i samvær med kolleger fra andre arbejdssteder. Mange temadage i jordemoderforeningen og som tiden går, må jeg sige, at det for mig er af stor betydning, denne mulighed for at lære nyt, blive klogere, dele erfaringer og dele samvær. Altsammen lige vigtige ingredienser i et samlet kursusudbytte. Jeg bilder mig ind, at jordemødre har brug for denne og andre former for fællesskab.

Vi lever jo ofte et ensomt eller privat arbejdsliv - selv om de fleste af os er ansatte på små eller store hospitaler.

Vi hjælper familierne med deres børnefødsler på hver vores, personlige jordemoderfacon og, rent ud sagt, på hver vores fødestue med lukket dør. Vi får del i den glæde, det er for disse familier at føde et barn. Vi oplever hver gang menneskers forskelligheder, og mange verdener bliver blotlagt for os - derinde på fødestuen.
Selvfølgelig bruger vi hinanden uden for fødestuerne.

Vi deler erfaringer, spørger hinanden til råds og hjælper hinanden, men denne form for kollegialt samvær er jo ikke i etablerede rammer, og ofte går vi hjem hver især med alle disse oplevelser - alene.

Undertiden oplever vi jordemødre modsætningen til glæden og lykken, nemlig sorgen og fortvivlelsen, når et ungt par skal føde deres barn, som døde for fødslen - eller et par, hvis ventede barn fødes med svære misdannelser, så svære at barnet dør kort tid efter fødslen.

Det er nok specielt i disse situationer, vi i højere grad burde bruge hinanden og turde vedkende os den følelse af afmagt og opbrugthed, som uvilkårligt kommer bagefter.

Det er jo os, der er hos dem, drager omsorg og fornemmer, hvor og hvornår de har brug for vores professionelle hjælp.

Vi støtter og vejleder disse unge par, for hvem det ofte er det første møde med døden, i at vedkende sig det skete, i at være til stede i sorgen og i at være sammen om det. Et intensivt følelsesmæssigt hårdt arbejde, som kræver bearbejdning og mulighed for samtale og kollegial støtte i efterforløbet.

For når vi bidrager til, at disse sorgramte unge par forlader os med en erkendelse af tabet og en næsten synlig styrke og livsduelighed - så er vi brugt op, skrøbelige og sårbare.

Jeg har periodevis troet på, at det lille efterspil kunne jeg da selv klare, men det er umulige menneskelige krav.

Aktivitet kræves

På baggrund af ovenstående og min egen uhelbredelige forelskelse i menneskeheden og dens ofte mærkværdige samværsfacon, har jeg nu haft fornøjelsen af at gennemgå to psykologiske efteruddannelseskurser, arrangeret af Den Sociale Efteruddannelsesfond. Kurserne er tværfaglige og af fem dages (internat) varighed og flot ledet af psykolog Martin Løkken.

Det første jeg deltog i hed "Vejledningsmetoder og samtaleteknik", og det andet præcis et år efter november 91 - hed "Supervision og kollegial vejledning II".

Kurserne er opdelt i grundkurser og fortsættelseskurser, og efter endt kursus II må jeg sige, at det er en logisk opdeling, og der er en fin sammenhæng mellem kurserne.

På grundkursus gennemgås - kort fortalt - principper og metoder, så der opnås en slags fortrolighed med samtaleteknik og professionel vejledning, understøttet af praktiske øvelser og med anvendelse af video.

På fortsættelseskursus arbejdes videre med de erfaringer, som deltagerne erhvervede på første kursus og med baggrund i begreber, som i øvrigt er kendetegnende for Martin Løkkens kurser: tværfaglighed, ligeværdighed, erfarings- og procesorientering og temaer som samtaler, kommunikation og konfliktløsning.

De fleste andre kurser, jeg har været på, har været "nemme at gå til". Jeg har modtaget viden og har ikke personligt aktivt været nødt til at investere for at nå et mål.

Martin Løkkens kurser er procesorienterede, hvilket vil sige - at gøre deltagerne bedre i stand til at opfatte, hvad der foregår i samspillet mellem mennesker, sådan som kommunikationsprocessen udfolder sig her og nu. De samspilssituationer, som spontant opstår på kursus, anvender Martin Løkken i undervisningen som udgangspunkt for den procesorienterede indlæring.

Disse kurser er altså afhængige af aktiv medvirken og personlig investering fra deltagerne.

Personlighed og faglighed i vækst

Og det er mageløst - hvilket udbytte et sådant kursus giver!

Martin Løkkens enestående personlighed og professionelle styring formår at skabe personligt engagement, dyb tillid og ubegrænset lyst til at udnytte deltagernes forskelligheder, både fagligt og personligt, så alle opnår det for den enkelte størst mulige udbytte.

Det er umuligt at videregive mit eget helt personlige udbytte.

Det er i øvrigt ikke en pakke med sløjfe på, jeg har med hjem - men min egen personlighed og faglighed i vækst - og det er jo genialt!

Som før beskrevet er et kursusudbytte mere og andet end blot det konkret faglige.

Martin Løkken har bygget sit eget sted "Vesterlien" beliggende i de smukke Lien bakker ved Vesterhavet, klods op ad Fosdalen. En storslået, uberørt natur, hvor Martin Løkken og hans kone Mette's kursuscenter smukt placeret, danner ramme om fem dages intensiv kursus og på samme tid - hverdag.

De har med enkle midler formået at skabe et sted med stor personlighed og imødekommenhed. Dørene står billedligt - og bogstavelig talt åbne.

Dagene er med fuldt program fra tidlig morgen til sen aften, og i de velfortjente pauser nyder vi den veltillavede mad. Det er grønt og sundt og hjemmebagt, og selv de største kødædere befinder sig godt med denne kostform. Eller vi går lange ture i dalen og ved vandet.

Det er utroligt at opdage, hvordan vi deltagere i løbet af ganske kort tid og med  Martin Løkkens effektive og specielle undervisningsform ændrer kommunikationsform - og indhold.

En grundlæggende lystbetonet holdning til at lytte og tale sammen og til at udvise tålmodighed og tillid bliver af alle deltagere med alle vore forskelligheder sat i højsædet. Og selvom det kan gore ondt at se sig selv i sårbare, åbne situationer, er det i orden.

Det er hårdt arbejde, men jeg ville ikke undvære det!

Jeg havde egentlig skruet mine forventninger ned på lavt blus inden 2. kursus.

Alene af den grund at det umuligt kunne være ligeså udbytterigt som det første. Men du godeste - som tiden går, opdager jeg mere og mere, hvor meget jeg har fået med hjem.

Martin Løkken er en eminent læremester - og han skal opleves!